Tegninger fra Drottningsholm Slot

Et telt? En mærkelig bygning toner frem i den lette sommerdis. Jeg er egentlig på vej til et kinesisk slot, så det her er overraskende. Nej, det er ikke et enormt telt, men en vagtstue til kongens soldater, bygget i blik og træ, men udformet som et tyrkisk krigsherretelt, kan man læse. Det ligner næsten en nutidig ide som det ligger der, men det er en gammel bygning. Et sjovt påfund, som, fordi det har fået lov at stå, også er en humoristisk hilsen fra dem der levede dengang. Ting og sager på museerne kan fortælle os en masse, men det er trods alt kun - ting. Men når vi glimtvis ser humoren som her, så fornemmer vi menneskerne bag. Det samme kan opleves i musikken. Eller på teateret, hvor Holberg stadig kan få os til at dø af grin. Tiden er væk, et øjeblik.

Lidt tidligere på sommeren, i en afsides del af parken ved Drottningholm Slott, en times sejlads med rigtig dampskib fra Stockholm. Jeg holdt fri og arbejdede i et hus ikke langt fra slotsparken. Selve slottet sagde mig ikke meget, rent billedmæssigt. Men der var en særlig stemning; endnu langt mellem turisterne på de brede grusgange, truende skyer som jævnligt lod regnen falde tungt i springvandene. Gennem de høje alléer gled det historiske vingesus, ud til de kunstige, perspektiviske forsvindingspunkter og tilbage igen.

Ovenfor: Det tyrkiske krigsherretelt i parken. Akvarel og blyant.
Herunder: Slottet malet om natten, i to versioner. Akvarel.


Det tyrkiske krigsherretelt blev brugt, når den kongelige familie forlagde residensen den lille kilometer til det kinesiske slot. Her fornøjede hans kongelige majestæt sig blandt andet med at dreje i træ. Fredsommeligt. Alt værktøjet ses endnu, sirligt ophængt i den lille pavillion. Og man kan forstå, at nogle gange fik dronningen lov til at dreje med. Lave kunstige telte i blik, bygge små kinesiske slotte og dreje i træ. Næsten rørende, synes jeg.

Endnu en regnskylle forhindrer flere tegninger, men jeg vender tilbage om aftenen og maler til jeg næsten ikke kan se mere. En enlig soldat på vej til vagt i tusmørket, med Bismarck-inspireret, guldskinnende pikkelhue, gør et spjæt da han opdager mig, siddende der mellem træerne med mine akvarelting og papirer spredt ud over græsset. Det må jo også se mærkeligt ud. Men han hilser og rører ikke sit automatvåben, trods sikkert dygtigt indarbejdede automatreflekser.

Aftenens sidste damper til Stockholm tuder da den lægger fra broen. En sidste akvarel af slottet, det er smukkest om natten, ærlig talt. Og så hjem.

 

Tekst og tegninger
Kim Broström
2003

www.kimbrostrom.dk
Tlf. +45 36751866

Kina-slottet. Akvarel og blyant.


Hus på Drottningholms-malmen. Akvarel

Aftenstemning på Drottningholms-malmen. Blyant og akvarel

.

Canton, en lille landsby, bygget til kunsthåndværkere tilknyttet hoffet, ligger der endnu, i kanten af slotsparken. Blyant og akvarel.

Bag Drottningholms-malmen findes en lille naturlig havn. Et gammelt sejlskib med ægte Kaptajn Klo-stemning. Blyant og akvarel.

 

Tilbage til www.kimbrostrom.dk