Alle indlæg af kim

Pen og computer

Klassisk tegning kombineret med ny teknik

Dette er en serie af tegninger som jeg tegner på stedet med pen penselpen eller blyant, og som derefter farvelægges på computer, med forholdsvis få, enkle farveflader. Nogle tegninger er blevet til på lidt andre måde, måske tegnet på telefon med pen og farvelagt straks, eller papiroriginalen er affotograferet og farvelagt på telefon eller lignende, med elektronisk pen.

Motiverne er fortrinsvis fra byen; gader, miljøer og bygninger.

Billederne vises på Facebook og Instagram. Billederne er til salg som artprint.

Udstilling i Galleri Nybro

Udstillingen er afsluttet. Tak til alle de besøgende.
Hvis du ønsker at modtage invitation til min næste fernisering, så skriv meget gerne en mail til kimbrostroem@gmail.com

Du kan også følge mig på Instagram, Facebook og LinkedIn, hvor jeg vil fortælle når en udstilling nærmer sig.

Fernisering: Fredag den 19/9 2025 kl. 16-18 holder jeg fernisering på min nye udstilling i Galleri Nybro og alle er velkomne. Udstillingen hedder simpelthen UDSTILLING, og her viser jeg maleri, akvarel og grafik. Herefter er udstillingen kun åben lørdag 20/9, fredag 26/9 og lørdag 27/9 kl. 13-17. Galleri Nybro, Sankt Pederstræde 21, København K., tæt på Sankt Petri. (Bemærk, at siden jeg holdt den sidste soloudstilling i Galleri Nybro, er galleriet flyttet til den nye adresse. ) Nybro Håber vi ses!

Udstillingen vil omfatte malerier, grafiske arbejder, akvareller og tegninger. Min inspiration finder jeg i det der er lige foran mig. Det kan være naturen, en samtale, mennesker, en artikel, et sociologisk begreb, faktisk alt muligt. Det kan betyde, at udtrykket kan være tydeligt inspireret af natur, som ofte i mine akvareller, eller meget abstrakte og langt fra noget genkendeligt, bla. andet i mine monotypier. Monotypi er en grafisk metode, hvor der kun findes et tryk. Nogle af mine malerier på udstillingen er så store, at de ikke er spændt op, men lærredet er blot hængt op. Ellers er billederne meget forskellige i størrelse, fra helt store til små. Det er ikke helt nemt at sige, hvad der sammenfatter mine billeder, men der er i hvert fald meget lidt gentagelse. Måske er det hele bare et udtryk for begejstring over det der findes lige foran en. Og at det overhovedet findes.

Plakat for udstillingen

Tegninger fra Venedig

Venedig er en, på mange måder, særpræget by. Gennemskåret af kanaler på alle leder og ingen plads til biler. Al transport foregår af vandvejen. Bygningerne er typisk fra middelalderen og bykernen står som uberørt. Der er masser at tegne. Det gør det ikke ringere, at en af mine store forbilleder, Turner, besøgte byen i 1819 og 1840, og her malede nogle af sine flotteste akvareller. I dem ses det tydeligt, at for ham blev det lys det handler om. Det er nemt at forstå, når man ser himlen over lagunen. Lyset gør næsten helt ondt i øjnene og farverne er få, men vigtige.

Her er en af akvareller og tegninger fra nogle dages ophold i byen.

Akvarel. En særlig udfordring er vandet i kanalerne, som reflektere lyset i en ustandselig skiften.

Foto fra samme sted.

Her ses fotos, taget undervejs mens akvarellen blev til. Da motivet var ret indviklet, begyndte jeg (hvad jeg sjældent gør), med en løs blyantsskitse. Derefter malede jeg vandet, som er bærende i billedet. Vandet i Venedig har en særlig grønliggrumset farve, måske er vandet ikke super rent, og husene skygger naturligvis meget. Men det stærke lys som når ned mellem husene og rammer vandet, reflekterer meget kraftigt. Det bliver billedets lyseste områder, her males med rent vand og farve undgås.

Pennetegninger

Jeg tegnede naturligvis også mange pennetegninger i byen. Her er et eksampel på en tegning fra Campo Santi Giovanni e Paolo, tegnet fra hvor vi boede, og senere farvelagt på computer.

Marcuspladsen, tegnet fra Markuskirkens tag, farvelagt på computer.

Her er flere skitser fra blokken, tegnet på stedet og uden farvelægning.

Landskabsmaleri med fjorde

De tre malerier er malet inden for to dage og har samme motiv. Det er inspireret af fjordlandskaber ved Roskilde Fjord og Limfjorden. Særligt har den måde, som trægrupper, organisk slynger sig gennem landskabet og givet det en teateragtig dybte interesseret mig. Valmuemarker, bløde engdrag og landet på den anden side af vandet bliver sætstykker på scenen. Og som på et teater har jeg også frihed til at flytte om på elementerne. Det første maleri var det lille, 20×20 cm, hvor motivets elementer kom på plads. Derefter malede jeg det store, som har stærkere farver.

Tre udsnit fra billederne

Studie af gammelt træ

Akvarel malet tidligt forår i Grams Plantage i Dyrehaven. Et meget gammelt og ødelagt træ, svagt sollys og nogle nyudsprungne blade på træerne. Her ses processen fra første strøg i otte trin til det færdige billede. Udført i klassisk akvarelteknik. I begyndelsen maler jeg meget vådt og ret upræcist med stor pensel, dog sådan at jeg undgår at komme farve på områder, som jeg ved skal være helt lyse. Gradvist, mens de første lag tørrer, påføres mere præcise strøg med lidt mindre pensel, delvis en børstepensel, men jeg bruger ikke små pensler. Maleriet tog ca. 50 min. at udføre.

Billedet er solgt.

Kim Frans Broström
Kim Frans Broström. Gammelt træ i Grams plantage, Dyrehaven 2025. Færdigt.

Klassisk akvarel

Selv om mine akvareller ofte bliver temmelig abstrakte, så udspringer de som regel altid af det, som jeg ser på lige i øjeblikket. Men nogle gange er stemningen så speciel, så jeg bliver på det naturalistiske plan og bruger et mere klassisk udtryk. Solen var netop gået ned, den rødlige himmel lyste op over villahaverne i skovens vestlige udkant. Enkelte træer var sprunget ud med hvide og lysegule blomster, og mørke graner sørgede for kontrasten. En smuk og stille aften. Her har jeg brugt mange af de teknikker, som knytter sig til klassisk akvarelteknik, vådt i vådt, tørt i vådt, og flere forskellige pensler som kan forskellige ting. Den slags maleri kræver planlægning og tålmodighed, og det nåede også at blive halvmørk inden jeg var færdig.

Vejkirker i 25 år 2025

Vejkirkebrochurerne har jubilæum og udkommer i år i sin 25. udgave. Dermed har jeg også en slags jubilæum, da jeg har været grafiker og illustrator på dem alle 25. De er netop udkommet op til påske og findes i mange af landets kirker, på hoteller og tankstationer. I brochurerne er der oplysninger om kirkerne, hvor de ligger, om der er kalkmalerier eller glasmosaikker -og hvornår der er åbent. Meget praktisk at have med på bilturen eller cykelturen rundt i landet. De udkommer i ialt i ca. 80.000 eksemplarer. Vejkirker udgives af Kirkefondet. De kan også ses her som pdf.

Vejkirker 2025. Forsideillustrationen er udført i tusch, kridt, akvarel og samlet på computer.

Den franske skole på Frederiksberg

Jeanne d’Arc i en moderne verden. Katastrofen på Frederiksberg ses øverst til højre.

Institut Jeanne d’Arc blev bombet 21. marts 1945. Bombningen skete ved en fejl i forbindelse med RAF’s angreb på Shellhuset 21. marts 1945. Et af de engelske fly ramte en mast under indflyvningen over København og styrtede ned nær ved skolen. Nogle af de efterfølgende fly troede, at skolen var målet. Ved katastrofen omkom 116 personer, heraf 86 børn, otte nonner, to lærerinder, to brandfolk og to fædre. Mange af de overlevende elever, søstre og lærere blev flyttet over på Institut Sankt Joseph på Østerbro, som også blev drevet af Sankt Josephsøstrene. Statuen af Jeanne d’Arc stod uskadt i ruinerne. Nu står den på Institut Sankt Joseph.

Jeg har for Institut Sankt Joseph lavet denne tegning, som er en nyfortolkning af den franske nationalhelgen Jeanne d’Arc (1412-31). Den franske nationalhelgen Jeanne d’Arc (1412-31) kæmpede mod overmagten. Skolen blev bombet i krigstid. Vi lever i en utryg tid med krig inden for Europas grænser. Det er det, som tegningen og det medfølgende inspirationsmateriale, handler om. I forbindelse med markeringen har jeg også lavet banner, postkort, facebookannoncer og klistermærker. Tegningen er udført med tusch penselpen og færdiggjort på computer.

Banner 2×5 m

Nørrebro Station

Tegning af Nørrebro Station. Tegnet med pen på stedet og farvelagt på computer. Januar 2025.

Bag ved Nørrebro Station ligger den gamle station for Hareskovbanens tog, som hed Lygten Station. Da S-toget blev ført til Farum blev stationen overflødig og skinnerne fjernet. Men den fine bygning ligger der endnu. Højhuset bagved forsvinder i tågen. Tegnet på stedet med pen og farvelagt på computer. Januar 2025.