Venedig er en, på mange måder, særpræget by. Gennemskåret af kanaler på alle leder og ingen plads til biler. Al transport foregår af vandvejen. Bygningerne er typisk fra middelalderen og bykernen står som uberørt. Der er masser at tegne. Det gør det ikke ringere, at en af mine store forbilleder, Turner, besøgte byen i 1819 og 1840, og her malede nogle af sine flotteste akvareller. I dem ses det tydeligt, at for ham blev det lys det handler om. Det er nemt at forstå, når man ser himlen over lagunen. Lyset gør næsten helt ondt i øjnene og farverne er få, men vigtige.

Her er en af akvareller og tegninger fra nogle dages ophold i byen.

Akvarel. En særlig udfordring er vandet i kanalerne, som reflektere lyset i en ustandselig skiften.

Foto fra samme sted.

Her ses fotos, taget undervejs mens akvarellen blev til. Da motivet var ret indviklet, begyndte jeg (hvad jeg sjældent gør), med en løs blyantsskitse. Derefter malede jeg vandet, som er bærende i billedet. Vandet i Venedig har en særlig grønliggrumset farve, måske er vandet ikke super rent, og husene skygger naturligvis meget. Men det stærke lys som når ned mellem husene og rammer vandet, reflekterer meget kraftigt. Det bliver billedets lyseste områder, her males med rent vand og farve undgås.

Pennetegninger

Jeg tegnede naturligvis også mange pennetegninger i byen. Her er et eksampel på en tegning fra Campo Santi Giovanni e Paolo, tegnet fra hvor vi boede, og senere farvelagt på computer.

Marcuspladsen, tegnet fra Markuskirkens tag, farvelagt på computer.

Her er flere skitser fra blokken, tegnet på stedet og uden farvelægning.