Selv om mine akvareller ofte bliver temmelig abstrakte, så udspringer de som regel altid af det, som jeg ser på lige i øjeblikket. Men nogle gange er stemningen så speciel, så jeg bliver på det naturalistiske plan og bruger et mere klassisk udtryk. Solen var netop gået ned, den rødlige himmel lyste op over villahaverne i skovens vestlige udkant. Enkelte træer var sprunget ud med hvide og lysegule blomster, og mørke graner sørgede for kontrasten. En smuk og stille aften. Her har jeg brugt mange af de teknikker, som knytter sig til klassisk akvarelteknik, vådt i vådt, tørt i vådt, og flere forskellige pensler som kan forskellige ting. Den slags maleri kræver planlægning og tålmodighed, og det nåede også at blive halvmørk inden jeg var færdig.